Skadebogen
 
 
RSS-feed
Tramadol og andre opioider ændrer udleveringsstatus

Udleveringsbestemmelserne for en række opioider bliver fra januar 2018 ændret. Det betyder, at de fremover bliver underlagt en særlig overvågning, der bliver brugt til de lægemidler, som eksempelvis indeholder euforiserende stoffer eller er forbundet med risiko for misbrug og afhængighed.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der er behov for at ensrette udleveringsbestemmelserne for opioider. 

Derfor bliver alle opioider, med undtagelse af kodein-kombinationspræparater, såkaldte A§4 lægemidler (kopieringspligtige). 

At et lægemiddel får udleveringsbestemmelse A§4 betyder, at det bliver underlagt en særlig overvågning, da det eksempelvis indeholder euforiserende stoffer eller er forbundet med risiko for misbrug og afhængighed. Ændringer træder i kraft d. 1. januar 2018. 

Læs mere i artiklen ”Flere opioider bliver kopieringspligtige (A§4)” i Nyt fra Lægemiddelstyrelsen, oktober 2017.

Ændringen i udleveringsbestemmelsen skyldes, at der er kommet et større fokus på afhængighedsskabende lægemidler. Lægemiddelstyrelsen har derfor vurderet, at der var behov for at ensrette udleveringsbestemmelserne for opioider. 

”Dette tiltag understøtter Sundhedsstyrelsens fokus på øget opmærksomhed ved iværksættelse og opfølgning på behandling med opioider” udtaler Specialkonsulent Simon Tarp fra IRF i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har særligt fokus på smertebehandling. Læs mere om Sundhedsstyrelsens initiativer på vores hjemmeside

http://www.sst.dk/da/nyheder/2017/tramadol-og-andre-opioider-aendrer-udleveringsstatus
Koordineret indsats skal forbedre behandlingen af børn og unge

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og sammenhæng – det er nøgleordene i tre forløbsprogrammer for børn og unge med henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelse, angst eller depression, som Sundhedsstyrelsen udgiver.

Der er behov for tæt koordinering, sammenhæng og kontinuitet i den samlede indsats, når man skal behandle børn og unge med psykiske vanskeligheder og lidelser. Det er nemlig en kompleks opgave at skabe sammenhængende forløb, der ofte kræver en indsats fra forskellige fagprofessionelle i flere sektorer – ofte samtidigt.

Det er hovedbudskaberne i tre forløbsprogrammer for børn og unge med henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelse og angst eller depression, der bliver udgivet af Sundhedsstyrelsen i dag. Det er første gang, at Sundhedsstyrelsen udgiver nationale forløbsprogrammer for de tre målgrupper.

Samtidige og koordinerede indsatser

Forløbsprogrammerne beskriver, hvordan indsatsen for de tre målgrupper skal varetages samtidigt og koordineret mellem de forskellige sektorer, så indsatsen fungerer som en helhed. Der er samtidig fokus på den tidlige forebyggende indsats, der skal forhindre, at barnet/den unge får behov for mere indgribende indsatser.

”Vi ved, at børn og unge med psykiske vanskeligheder eller lidelser er meget forskellige, og at de derfor har også behov for forskellig behandling. Nogle børn har f.eks. behov for mindre indgribende indsatser, nogle har behov for omfattende indsatser, mens andre har behov for en kombination af begge dele på forskellige tidspunkter. Fælles for dem er, at indsatserne skal hænge sammen på tværs af fagligheder og sektorer”, siger Kirsten Hansen.

De første på området

Forløbsprogrammer beskriver, hvordan kommuner, almen praksis og region kan samarbejde og koordinere indsatsen for målgruppen. På den måde er det organisatoriske redskaber, der skal understøtte en ensartet, høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen for målgruppen..

Der har været nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe med relevante parter for hvert af forløbsprogrammerne samt en overordnet referencegruppe for alle tre programmer. De tre arbejdsgrupper har løbende drøftet form og indhold og er på den baggrund kommet med bidrag til udkastene.

Forløbsprogrammerne er en del af satspuljeaftalen for 2017-2020, og de skal nu ud og virke og tilpasses lokalt i regioner og kommuner. Der er afsat puljemidler til at udbrede og implementere forløbsprogrammerne i de fem regioner og 98 kommuner. Den slås op i januar 2018.

Sammen med forløbsprogrammerne offentliggøres også bilagspublikationen ”Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet for børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser”.

Læs mere om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Udgivelser

Forløbsprogram for børn og unge med ADHD

Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression

Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelser

Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet for børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser


http://www.sst.dk/da/nyheder/2017/koordineret-indsats-skal-forbedre-behandlingen-af-boern-og-unge
Supplerende indberetninger til de maksimale ventetider

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter der valgte at vente længere på en tid til udredning eller behandling på deres primære sygehus, selv om de fik tilbudt en tid på et andet sygehus indenfor de maksimale ventetider. Det har i alt 17 patienter i oktober måned. 

Sundhedsministeren udtrykte i august 2017 et ønske om, at regionerne indberetter, hvor mange patienter der har valgt at vente længere på det primære sygehus end de tidsfrister, der er angivet i reglerne om maksimale ventetider, på trods af at de har fået tilbud om udredning eller behandling på andet sygehus indenfor fristerne. I disse tilfælde er loven overholdt.

Indberetningerne bliver i første omgang opgjort månedsvis for oktober til december, hvoraf tallene nu er opgjort for oktober.

Den supplerende indberetning er afgrænset til 2 udvalgte tidskritiske sygdomme: 

  • Kræft i bugspytkirtlen: ventetid til operation efter afsluttet udredning
  • Lungekræft: ventetid til udredning ved mistanke om kræft
  • Lungekræft: ventetid til operation fra afsluttet udredning 

Sundhedsstyrelsen har for oktober 2017 modtaget i alt 17 supplerende indberetninger, som fordeler sig sådan:

 

Kræft i bugspytkirtlen

Lungekræft

 

Ventetid til operation efter afsluttet udredning

Ventetid til udredning ved mistanke om kræft

Ventetid til operation fra afsluttet udredning

Region Hovedstaden

12

 

 

Region Syddanmark

3

 

 

Region Nordjylland

 

1

1

 

”De supplerende indberetninger for oktober 2017 kan tyde på, at Rigshospitalet har en særlig udfordring med at sikre den nødvendige kapacitet til at operere patienter med kræft i bugspytkirtlen. Det finder vi bekymrende, særligt i betragtning af at der her er tale om patienter, der har valgt at vente helt op til 16 dage ud over den maksimale ventetid”, siger Janet Samuel, enhedschef i Sundhedsstyrelsen. 

Sundhedsstyrelsen har på et møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet den 6. december 2017 drøftet med regionerne, hvordan de hurtigst muligt kan sikre, at ventetiderne til operation for kræft i bugspytkirtlen bliver forbedret både regionalt og nationalt. Det kan for eksempel være ved at udvide deres egen kapacitet og gøre bedre brug af andre sygehuses kapacitet. 

På mødet har parterne også drøftet, hvordan regionerne kan styrke den individuelle rådgivning og hjælp til patienter med tidskritiske sygdomme, så de har den tilstrækkelige støtte og hjælp til at kunne gennemføre et behandlingsforløb, herunder operation, på andre sygehuse i landet.

”Vi har drøftet i Task Force, hvordan regionerne hurtigst muligt kan få nedbragt ventetiden særligt for operation af kræft i bugspytkirtlen. Regionerne arbejder lige nu på at nedsætte et nationalt netværk på området, der skal styrke og sikre samarbejdet på tværs af landet, og på at udvide kapaciteten på området. Men det er samtidig vigtigt, at sygehusene har ekstra fokus på at rådgive og støtte patienterne i deres valg og eventuelle fravalg, uanset om de vælger at blive behandlet på et andet sygehus, eller på det sygehus de er udredt på”, siger Janet Marie Samuel.

Sundhedsstyrelsens kommentarer til supplerende indberetninger for oktober 2017 samt på regionernes status vedrørende tværgående samarbejde på kræftområdet 


http://www.sst.dk/da/nyheder/2017/supplerende-indberetninger-til-de-maksimale-ventetider
Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme for oktober 2017

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen, over om de maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom er blevet overholdt. Der var 4 overskridelser af ventetiderne i oktober 2017.

Den manglende overholdelse af de maksimale ventetider fordeler sig sådan:

  • 2 hændelser, som vedrører kræftsygdom, i Region Midtjylland
  • 2 hændelser, som vedrører kræftsygdom, i Region Hovedstaden

Der er ingen indberetninger om overskridelser vedrørende hjertesygdom fra de 5 regioner.

Region Midtjylland har oplyst, at overskridelsen for begge patienters vedkommende vedrører forundersøgelser i forbindelse med brystkræft. Patienterne fik tilbudt en tid til forundersøgelse henholdsvis 1 dag og 77 dage for sent. Overskridelserne skyldes blandt andet en menneskelig fejl, da patienterne blev henvist til røntgenundersøgelse. Regionen oplyser, at der arbejdes på en elektronisk tjekliste på alle henvisninger og første fremmøde. Indtil den er oprettet, bliver listerne gennemgået manuelt, for at sikre at lignende hændelser undgås fremover. 

Region Hovedstaden har oplyst, at overskridelsen af den maksimale ventetid for den ene patient vedrører forundersøgelse i forbindelse med tyk- og endetarmskræft. Patienten fik tilbudt en tid 7 dage for sent. Overskridelsen skyldes en menneskelig fejl i forbindelse med indkaldelsen til undersøgelsen. Regionen oplyser, at der er blevet etableret en systematisk daglig monitorering af patienterne for at undgå lignende hændelser. 

Region Hovedstaden har endvidere oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid for den anden patient vedrører forundersøgelse for kræft i æggestok. Patienten fik tilbudt en tid 1 dag for sent. Region oplyser, at afdelingen har etableret oversigtsark over patienternes henvisnings- og indkaldelsesdatoer for at sikre, at lignede hændelser undgås fremover.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2017/maksimale-ventetider-for-kraeft-og-hjertesygdomme-for-oktober-2017
Månedsblad: Hvordan behandles erektil dysfunktion?

Denne måneds artikel i Rationel Farmakoterapi handler om behandling af erektil dysfunktion (rejsningsbesvær).

Artiklen gennemgår ganske kort den ikke-farmakologiske tilgang til erektil dysfunktion - spændende fra psykologisk behandling over penisring, pumper og i sidste ende evt. penisimplantater.

Artiklen fokuserer primært på den farmakologiske behandling af erektil dysfunktion, hvor specielt de mindre - men ofte væsentlige - forskelle mellem PDE-5-hæmmere gennemgås. Gennemgangen har fokus på de enkelte stoffers særlige plads i, hvad der oftest kan være en ”trial-and-error”-tilgang til præparatvalg under hensyntagen til patientens hidtidige erfaring, individuelle forhold, herunder effekt, bivirkninger og økonomi.

Endelig beskrives de lokale applikationer af lokale rejsningsfremmende farmaka gående fra uretralstift til injektionsbehandling.

Læs artiklen.



http://www.sst.dk/da/nyheder/2017/maanedsblad-hvordan-behandles-erektil-dysfunktion
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net