Skadebogen
 
 
RSS-feed
Fysisk træning kan indgå i behandlingen af en række lidelser og risikotilstande

Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag en publikation om fysisk træning som behandling af 31 lidelser og risikotilstande.

Fysisk træning som behandling har god effekt på en række lidelser og indgår i dag ofte som en del af behandlingen enten alene eller i kombination med medicin. I udvalgte tilfælde kan fysisk træning være lige så effektiv og i visse tilfælde erstatte medicinsk behandling. De 31 lidelser og risikotilstande er valgt ud fra deres hyppighed, og om der er et specielt behov for fysisk træning i forbindelse med behandlingen. 

”Gennem de seneste år er der samlet en stor viden om, hvordan fysisk træning kan indgå som behandling af flere forskellige lidelser og risikotilstande og hvilken effekt denne træning har, og det er den viden som Sundhedsstyrelsen nu lægger frem i den her rapport”, siger akademisk medarbejder Tue Kristensen.

Publikationen er en opdatering af et tidligere afsnit i Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet om fysisk træning som behandling. For nogle af lidelserne er der kommet endnu mere solid viden, der er med til at understrege, at fysisk træning kan indgå som en del af behandlingen. Det gælder fx for type 2 diabetes, bryst-, tarm-, og prostatakræft.

”Fysisk træning kan påvirke nogle sygdommes udvikling og være med til at reducere symptomerne ved den grundlæggende lidelse. Desuden kan fysisk aktivitet generelt bidrage til at øge konditionen og muskelstyrken hos borgere der er svækkede af sygdom”, siger Tue Kristensen.

Det er en bred vifte af lidelser og risikotilstande, hvor fysisk aktivitet kan indgå i behandlingen. Der er ikke en generel formel for, hvordan der skal trænes. For nogle lidelser skal der trænes kondition og muskelstyrke, og for andre er det kun konditionen, man skal træne, ligesom intensiteten og varigheden kan variere, og det kan være vigtigt at være opmærksom på de individuelle behov. 

”Selvom der for hver lidelse er en overordnet ramme for, hvordan der skal trænes for at opnå den største effekt af træningen, er der sommetider behov for, at træningen tilrettelægges individuelt med fokus på vejledning og støtte fra sundhedsprofessionelle, der inddrager borgernes behov, ressourcer og ønsker til træningen”, siger akademisk medarbejder Tue Kristensen. 

Læs mere om publikationen og de 31 lidelser og risikotilstande på www.sst.dk/ftb

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/fysisk-traening-kan-indgaa-i-behandlingen-af-en-raekke-lidelser-og-risikotilstande
Patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet - det handler om en individuel helhedsvurdering

Generaliserede smerter i bevægeapparatet er én af de hyppigste årsager til besøg hos den praktiserende læge. Patienterne lider ofte under et højt smerteniveau ledsaget af træthed, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, og det påvirker både deres funktionsevne og livskvalitet.

Tilstanden skyldes som oftest mange forskelligartede faktorer, som både kan være biologiske eller sociale.

”Derfor er det vigtigt, at man har fokus på at give patienten en helhedsorienteret behandling, hvor man tager højde for både de fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og sociale sider af smertetilstanden, siger Henriette Edemann Callesen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en ny opdateret national klinisk retningslinje for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet.  Når Sundhedsstyrelsen har valgt at opdatere retningslinjen skyldes det, at arbejdsgruppen har vurderet, at der er kommet ny viden på området, der taler for en revision. En af ændringerne er for eksempel, at der nu er en stærk anbefaling for brugen af kognitiv adfærdsterapi til patienter med komplekse problemstillinger som følge af generaliserede smerter i bevægeapparatet. 

”Vi kan se på den samlede viden, at kognitiv adfærdsterapi har en god effekt på smerte og funktionsevne, både ved afslutningen af behandlingen, og på længere sigt. Dette i kombination med at der samtidig ikke er kendte skadevirkninger, gør at vi mener, at der er god grund til at anbefale brugen af kognitiv adfærdsterapi til patienter med komplekse problemstillinger”, siger Henriette Edemann Callesen.

Se retningslinjen inkl. bilag

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/patienter-med-generaliserede-smerter-i-bevaegeapparatet-det-handler-om-en-individuel-helhedsvurdering
Væk med stigma - et skridt på vejen for bedre behandling for mennesker med funktionelle lidelser

Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering af mennesker med funktionelle lidelser.

Funktionelle lidelser er udbredte og for mellem 1 og 2 procent af befolkningen bliver lidelsen så svær, at den påvirker deres livskvalitet og mulighed for at fungere i det daglige. Samtidig risikerer patienter med funktionelle lidelser ofte både lange  og usammenhængende udredningsforløb, hvor de undervejs bliver mødt med  uvished og fordomme. Hvilket tilsammen betyder, at mennesker med funktionelle lidelser kan opleve at føle sig som kastebolde i sundhedsvæsnet eller overladt til sig selv.

”Vi må erkende, at vi ikke gør det godt nok i sundhedsvæsenet i dag for patienter med funktionelle lidelser. Derfor er vi glade for at kunne give vores bidrag til, at styrke indsatsen for mennesker med funktionelle lidelser med de nye anbefalinger”, siger overlæge Astrid Nørgaard, Sundhedsstyrelsen.

I dag kan tilbuddene  til mennesker med funktionelle lidelser være forskellige eller utilstrækkelige på tværs af landet. De nye anbefalinger beskriver rammerne for mere helhedsorienterede patientforløb for mennesker med funktionelle lidelser, både for dem, der kun er lettere ramt, og for dem, der har det sværest. Samtidig sætter de fokus på større videndeling og faglig udvikling.

”Vi håber, at vi med anbefalingerne kan være med til at styrke forståelsen af vilkår og behov hos mennesker med funktionelle lidelser, både blandt patienter og sundhedsprofessionelle, men også bredere i samfundet. Det er vigtigt at vi får gjort op med fordommene på det her område og får fjernet stigmatiseringen", siger Astrid Nørgaard.

Et af de centrale punkter i anbefalingerne er, at patienter med svære funktionelle lidelser skal have specialiseret og evidensbaseret behandling, og at regionerne derfor skal se på, hvordan de organiserer indsatsen på sygehusene. Vores forslag er, at man samler kræfterne i faste tværfaglige teams for svære funktionelle lidelser. Og at disse teams bliver forankret i det somatiske sygehusvæsen.

Arbejdet med de nye anbefalinger har stået på siden efteråret 2016, hvor Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, der har rådgivet os i arbejdet. Undervejs har vi også været i  dialog med patientforeninger og andre organisationer om udfordringer og mulige forbedringer på området.

Funktionelle lidelser - anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/vaek-med-stigma-et-skridt-paa-vejen-for-bedre-behandling-for-mennesker-med-funktionelle-lidelser
Ny retningslinje for diagnostik af demens sendes i høring

Sundhedsstyrelsen sender i dag en ny national klinisk retningslinje for diagnostik af let kognitiv svækkelse og demens i høring.

Omkring 35.000 danskere har fået stillet diagnosen demens, men mange flere lider af en demenssygdom, uden at de har fået stillet diagnosen. Demenssygdomme udvikler sig i de fleste tilfælde langsomt og snigende, hvilket betyder at der er en tidlig fase af sygdommen, hvor patienten er præget af kognitiv svækkelse, men hvor kriterierne for en demensdiagnose (endnu) ikke er opfyldt. Derfor udarbejder Sundhedsstyrelsen nu en national klinisk retningslinje, der omfatter metoder til udredning og diagnosticering både af let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment - MCI) og demens.

”Det er vigtigt for mennesker med kognitiv svækkelse og demens og ikke mindst deres pårørende, at de får stillet en diagnose, så man kan begynde at forholde sig til og indrette sig på livet med demens, og at der hurtigt kan sættes ind med den rette behandling, støtte og rådgivning”, siger Kristoffer Lande Andersen, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Demens er en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af en samlet vurdering af symptomer, sygehistorie, laboratorieundersøgelser og forskellige former for scanninger. Der findes indtil videre ikke nogen specifik undersøgelsesmetode eller test, der med sikkerhed kan afklare om en person har demens eller ej.

Den nye retningslinje har fokus på, hvilke test og undersøgelser der bør tilbydes personer, hvor der er tvivl om personen har en kognitiv svækkelse eller demens. Retningslinjen undersøger desuden metoder til at skelne mellem forskellige typer af demens.

Retningslinjen er i høring frem til den 13. august 2018 via Høringsportalen

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/ny-retningslinje-for-diagnostik-af-demens-sendes-i-hoering
Det går for langsomt med at bringe brugen af tvang ned i psykiatrien

De nye tal for tvang i psykiatrien, som dækker hele 2017, viser, at den samlede brug af tvang fortsat er meget langt fra målsætningerne for 2020. Særligt bekymrende er det, at brugen af tvang over for børn og unge fortsat ligger højt.

Opgørelsen af brugen af tvang i psykiatrien viser, at regionerne halvvejs inde i perioden for partnerskabsaftalerne stadig er meget langt fra at nå målene for 2020 om at bruge mindre tvang i psykiatrien.
Årsrapporten for 2017 viser, at man på landsplan er nået længst, når det gælder målet om at halvere andelen af personer, der bæltefikseres og antallet af bæltefikseringer over 48 timer. Her er der opnået et fald i brugen det seneste år og siden starten af målingerne. Men tallene viser fortsat en stor stigning i næsten alle de øvrige tvangsformer, herunder i anvendelsen af beroligende medicin. 

Mindre indgribende former for tvang – men den samlede brug er ikke bragt ned

Rapporten viser, at det ikke er lykkedes for nogen regioner at bringe antallet af personer, der udsættes for tvang ned, men at tvangsforanstaltningerne overordnet set er ændret, så der bliver brugt mindre indgribende former for tvang. Det vil sige, at brugen af tvang er omlagt til andre former i stedet for nedbragt, som er det samlede mål med indsatsen. 

Især Region Syddanmark og Region Hovedstaden har opnået positive resultater med at reducere bæltefikseringer. Erfaringer fra disse regioner kan med fordel udbredes til andre regioner. Derudover bør der være et skærpet fokus på samarbejde mellem kommuner og regioner for at forebygge anvendelsen af tvang. 

“Vi er ikke i tvivl om, at regionerne bakker op om målsætningerne med at nedbringe brugen af tvang, men vi er nu halvvejs i perioden, og der er altså lang vej igen for at nå målene. I tre af regionerne er der endog meget lang vej igen. Vi ved, at det kræver en gennemgribende kulturændring at vende udviklingen, og det kræver simpelthen, at ledelsen på alle niveauer vedvarende har fokus på det. Men vi er nødt til at tage bestik af, om der fremover skal andet og mere til for at nå målet”, siger enhedschef Janet Samuel.

Tvang anvendes stadig for meget over for børn og unge 

Det vækker også stor bekymring i Sundhedsstyrelsen, at der nu bliver brugt mere tvang over for børn og unge. Særligt bekymrende er det, at alle regionerne ligger over baseline i forhold til både antallet og andelen af børn og unge, der bliver tvangsindlagt. Erfaringer fra regionerne viser, at forebyggelse og tidlig opsporing af børn og unge, der er i høj risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, er en væsentlig faktor, hvis brugen af tvang skal ned. Derfor er det vigtigt at arbejde sammen på tværs af kommuner og regioner for at forebygge indlæggelser.

”Tallene viser, at der er for mange børn og unge, der bliver udsat for tvang. Vi er langt fra målsætningen for 2020. Derfor vil vi sætte ekstra fokus på, hvordan vi kan nedbringe brugen af tvang over for børn og unge”, siger Janet Samuel.

Næste skridt for at følge op på målsætningen for 2020

Sundhedsstyrelsen har indtil videre holdt møder med fire ud af fem regioner siden sidste måling for at drøfte, hvilke indsatser og ledelsesmæssige skridt regionerne kan tage for at bringe brugen af tvang ned, og hvilke udfordringer de har med at nå målsætningerne for 2020. Møderne har bekræftet, at det vigtigste redskab for regionerne er at have et vedvarende ledelsesfokus på alle niveauer og en markant prioritering af målet om at nedbringe brugen af tvang.   

Sundhedsstyrelsen vil fortsat samarbejde med regionerne om at bruge den eksisterende viden om, hvordan de kan mindske brugen af tvang til at udvikle indsatsen og sikre, at de gode erfaringer i enkelte regioner bliver fastholdt og delt med andre regioner. Særligt vil Sundhedsstyrelsen have fokus på, hvordan den samlede brug af tvang over for børn og unge kan blive bragt ned, og om der er behov for supplerende indsatser, der kan forebygge brugen af tvang.

Monitorering af tvang i psykiatrien 2017

Bilag 1: Notat til Sundhedsstyrelsens kommentering

Bilag 2: Oversigt over tvangsformer

Bilag 3: Dokumentation af indikatorer

Bilag 4: Baggrundstabeller 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/det-gaar-for-langsomt-med-at-bringe-brugen-af-tvang-ned-i-psykiatrien
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net