Skadebogen
 
 
RSS-feed
Psykologsamtaler skal hjælpe ældre med sorg og livsfortrydelser

Kriser, sorg og tanker om de fejltagelser, de har begået tidligere i livet, kan være en alvorlig hæmsko for, at nogle ældre borgere trives. Derfor kan kommuner og private aktører søge en pulje, der skal give ældre redskaber til at håndtere deres tanker om bekymringer, sorg og livsfortrydelser.

Det kan være forbundet med særlige udfordringer at blive ældre. Mange gør fx status over, om de nåede deres mål, eller om de har fortrudt noget, de ikke fik gjort eller gerne ville have gjort anderledes. Det kan være en alvorlig psykisk belastning for nogle ældre, fordi der kun er kort tid til at ændre på de ting, de fortryder. Derfor er der brug for redskaber til at hjælpe dem i processen. 

”Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune har siden november 2016 tilbudt samtaleterapi til ældre borgere med psykiske udfordringer. De foreløbige resultater fra Centret viser, at deltagerne i gennemsnit gik fra en depressiv eller kraftig psykisk belastet tilstand til en tilstand, hvor de trives i livet. De erfaringer er det vigtigt at bruge flere steder”, siger Abelone Løgstrup, projektleder i Sundhedsstyrelsen. 

Puljen skal dermed bidrage til, at ældre borgere, der er ramt af sorg og livsfortrydelse, får redskaber til at mestre deres tanker, sorg og livsfortrydelser. Målet er at fremme deres livsglæde og trivsel, og desuden skal puljen bringe forbruget af psykofarmaka ned hos de deltagere, som modtager den medicin.   

Information om puljen  

Puljen kan søges af kommuner og private aktører. Der er afsat en ansøgningspulje på 1,9 millioner kroner i 2018.  

Ansøgningsfrist er den 6. juni 2018, kl. 12.

Læs mere om puljen: Ældre ramt af sorg og livsfortrydelse

Puljen til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse er en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018 – 2021. 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/psykologsamtaler-skal-hjaelpe-aeldre-med-sorg-og-livsfortrydelser
235 anbefalinger skal støtte kommunernes forebyggelse

Sundhedsstyrelsen har gennemgået og opdateret de anbefalinger, der i 2012 blev sendt til kommunerne, og som beskrev den bedste viden om gode forebyggelsesindsatser. De såkaldte forebyggelsespakker består denne gang af 235 anbefalinger på 11 væsentlige forebyggelsesområder, og som noget nyt er der bud på, hvilke områder det er vigtigst at starte med.  

De 11 forebyggelsespakker beskriver indsatser overfor alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og rygning og andre faktorer eller risikofaktorer, der har stor betydning for sundheden. Anbefalingerne skal støtte kommunalbestyrelsernes lovbundne ansvar med at skabe rammer for sund levevis og sundhedsfremmende og forebyggende tilbud.

”Som noget ny har vi fremhævet, at der er syv ud af de 11 forebyggelsesområder, som vi vil råde kommunerne til at prioritere før de øvrige. Det er, fordi de syv områder har størst betydning for borgernes sygelighed, trivsel, funktionsniveau, indlæggelser, ulighed i sundhed samt økonomiske konsekvenser for kommunerne”, siger chefkonsulent Rasmus Baagland.

De syv prioriterede områder er: tobak, fysisk aktivitet, mental sundhed, alkohol, overvægt, mad & måltider og stoffer 

Tal viser udgifterne i en gennemsnitskommune

Forebyggelsespakkerne indeholder udover anbefalingerne også opdaterede tal for, hvordan borgernes sundhedsadfærd kan se ud i en gennemsnitskommune, og de kommunale udgifter der er relateret til det.

Forebyggelsespakken for tobak viser fx, at der i en gennemsnitskommune på 59.000 indbyggere er 8100 dagligrygere og 3800 storrygere, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt. Rygning medfører flest kontakter til sundhedsvæsenet, de fleste samfundsmæssige omkostninger og langt de fleste dødsfald.

”Tallene viser, at det er afgørende for folkesundheden at forebygge rygestart, skabe røgfrie miljøer og fremme rygestop. Derfor har vi også strammet anbefalingerne for tobak, så de anbefalinger, der tidligere var forslag til en ekstra indsats på området, nu bliver anbefalet at implementere med det samme”, siger Rasmus Baagland.

I hver enkelt forebyggelsespakke står der også, hvilke anbefalinger kommunerne bør implementere først. For fysisk aktivitet er anbefalingen at satse på motorik og bevægelse i daginstitutioner, at implementere de 45 minutters daglig bevægelse i skolen, og at kommunerne bør planlægge omgivelserne, så de fremmer fysisk aktivitet blandt borgerne og giver let adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet for alle borgere. 

Kommunerne skal styrke borgernes mentale sundhed

Mental sundhed er et af de områder, hvor der er sket mest siden første lancering af forebyggelsespakkerne i 2012.

”Vi har nu et meget bedre vidensgrundlag for, hvad der kan styrke trivslen dermed den mentale sundhed hos borgerne. Den negative udvikling, vi har set i dårlig mentalt sundhed i den seneste nationale sundhedsprofil, er foruroligende. Forebyggelsespakkens anbefalinger er et solidt fundament til, hvad kommunen kan prioritere i deres indsatser for at sætte ind og fremme trivslen”, siger Rasmus Baagland.

Forebyggelsespakken fremhæver, at det er ekstremt vigtigt, at børn og unge trives i deres dagtilbud og skoler. Det, der fremmer en god trivsel, er for eksempel, at børn og unge er en del af inkluderende og trygge fællesskaber, hvor de ikke bliver udsat for mobning. Derudover ser det også ud til, at der er behov for flere lettilgængelige åbne tilbud til unge, der ikke trives i deres hverdag.

Se forebyggelsespakkerne her

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/235-anbefalinger-skal-stoette-kommunernes-forebyggelse
Retningslinje skal forebygge fald hos ældre

Fald er hyppige blandt ældre. En ny national klinisk retningslinje giver anbefalinger til, hvordan ældre over 65 år kan forebygge fald. Retningslinjen anbefaler blandt andet superviseret styrke- og balancetræning, og fysiske ændringer i boligen og fraråder længere tids brug af benzodiazepiner og anti-depressiva (SSRI).

At falde er en naturlig og uundgåelig del af livet, men for ældre kan et fald have væsentlige konsekvenser for deres helbred, som knoglebrud og hjernerystelse. Et fald kan også udløse en frygt for at falde igen, som kan gøre, at ældre bliver mindre aktive og deltager mindre i sociale aktiviteter.

Omkring hver tredje hjemmeboende ældre falder mindst én gang om året. Risikoen for at falde stiger med alderen, og næsten dobbelt så mange ældre i alderen 70-80 år falder, sammenlignet med personer under 70 år.

”Der er flere årsager til, at ældre falder, men overordnet sker fald ofte på grund af balancesvigt eller bevidsthedstab. Desuden er lav muskelmasse, nedsat balance- og opfattelsesevne, samt svækket syn og hørelse nogle af de andre væsentligste risikofaktorer, der fører til fald. Derfor anbefaler retningslinjen en flerstrenget indsats, hvis man vil forebygge og derved reducere antallet af fald hos ældre”, siger fuldmægtig Christina Debes Helm.

Den nationale kliniske retningslinje beskriver effekten af forskellige indsatser til at forebygge fald hos ældre. Retningslinjen anbefaler, at ældre, der er i risiko for fald, får tilbud om superviseret styrke- og balancetræning, og desuden laver øvelser, der optræner deres balance (vestibulærsansen). Ældre er også i mindre risiko for at falde, hvis de ændrer deres bolig, så de bedre kan komme rundt, for eksempel ved at sætte greb op, fjerne dørtrin, med videre. 

Retningslinjen fraråder herudover brugen af benzodiazepiner og anti-depressiva (SSRI) gennem længere tid, da præparaterne øger ældres risiko for at falde. 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/retningslinje-skal-forebygge-fald-hos-aeldre
Månedsblad: Opioider til patienter med kroniske nociceptive, ikke-maligne smerter – hvornår og hvordan?

Denne måneds artikel i Rationel Farmakoterapi handler om brug af opioider til behandlingen af patienter med non-maligne, kroniske nociceptive smerter, eksempelvis kroniske lænderygsmerter.

Artiklen kommer i forlængelse af udgivelsen af de nationale rekommandationer på samme område, og er en del af Sundhedsstyrelsens samlede fokus på smertebehandling, der er iværksat på baggrund af en rapport fra 2016, der viste, at Danmark har et markant højere forbrug af opioider end andre nordiske lande.

I artiklen gives vejledning om iværksættelse af og opfølgning på opioidbehandling, som ud fra den eksisterende viden på området dog kun vurderes at være relevant for en mindre gruppe. I artiklen fremgår det, at andre ikke-farmakologiske og farmakologiske behandlingsmuligheder bør være afprøvet, før behandling med opioider iværksættes.

Du får desuden information om risikofaktorer for psykisk afhængighed af opioider og regneeksempler for skift mellem forskellige opioider

Læs artiklen

Læs om Sundhedsstyrelsens smerteindsats

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/maanedsblad-opioider-til-patienter-med-kroniske-nociceptive,-ikke-maligne-smerter-hvornaar-og-hvordan-
Genopslag: Fællesskabsklippekort skal hjælpe ældre ud af ensomhed

Ældre hjemmehjælpsmodtagere er i forhøjet risiko for at opleve ensomhed. Derfor kan kommuner søge midler til at give denne gruppe af ældre et såkaldt fællesskabsklippekort, som skal hjælpe dem med at komme ud og deltage i sociale aktiviteter i civilsamfundet. I dag genopslås puljen med præciseringer, og ansøgningsfristen er blevet forlænget til 9. maj.

Genopslaget er udbygget med en præcisering, der giver mulighed for brug af eksisterende afregningssystemer/takster. Formålet med ændringen er at gøre ansøgers administration af projektet så enkel som muligt. Sundhedsstyrelsen forlænger ansøgningsfristen for at søge om midler til et fællesskabsklippekort til ældre hjemmehjælpsmodtagere med 14 dage. Fristen er nu 9. maj kl. 12.00.

Information om puljen 

Ensomhed kan have store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet. Forskning viser, at ensomhed hænger sammen med blandt andet hjerte-kar-sygdom, demens, symptomer på depression og øget kontakt med sundhedsvæsenet. Man ved samtidig, at ensomhed er særligt udbredt blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere, og derfor kan kommuner nu søge midler til at tilbyde hjemmehjælpsmodtagerne et fællesskabsklippekort. 

Med fællesskabsklippekortet kan medarbejdere i hjemmeplejen give de ældre hjemmehjælpsmodtagere, som oplever ensomhed, udvidet vejledning om kommunale eller frivillige tilbud og aktiviteter. Klippekortet kan også bruges til, at medarbejdere i hjemmeplejen ledsager borgerne til kommunale aktiviteter eller tilbud i frivillige foreninger. Det kan fx være mandeklubber, ’cykling uden alder’, spisevenner, seniornetværk mv. Formålet er at støtte og styrke de ældres mulighed for at deltage i civilsamfundets aktiviteter og på den måde afhjælpe ensomhed. 

”Undersøgelser viser, at hjemmehjælpsmodtagere, der er ensomme, kan opleve en række barrierer i forhold til at komme afsted og deltage i sociale aktiviteter. Nogle borgere kan fx have behov for at blive hentet hjemme – både for at komme afsted, men også for at opleve den tryghed, der kan være forbundet med at blive ledsaget og evt. blive hjulpet med at føle sig velkommen og inkluderet i fællesskabet.  En barriere kan også være et plejebehov, der kræver professionel hjælp under en aktivitet”, siger Stine Schou Mikkelsen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Puljen til fælleskabsklippekort er en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021. Der er afsat i alt 28,3 mio. kr.

Puljen kan søges af kommuner, og fællesskabsklippekortet skal kunne anvendes af hjemmehjælpsmodtagere, uanset om de har en offentlig eller privat leverandør af hjemmepleje. 

Ansøgningsfristen er den 9. maj 2018 kl. 12.00.

Læs mere om puljen: Udmøntning af Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/genopslag-faellesskabsklippekort-skal-hjaelpe-aeldre-ud-af-ensomhed
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net