Skadebogen
 
 
RSS-feed
Præparatanmeldelse: Mysimba® - endnu et lægemiddel til overvægt med begrænset plads i behandlingen

Mysimba er godkendt som supplement til en kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet til regulering af vægt hos voksne patienter med et indledende BMI ≥ 30 eller et BMI ≥27 sammen med en eller flere vægt-relaterede komorbiditet. Det er IRF´s samlede vurdering, at Mysimba´s lille til moderate vægtreducerende effekt samt bivirkninger betyder, at det har en begrænset plads i behandlingen af patienter med overvægt.

Se hele anmeldelsen her

 

 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/praeparatanmeldelse-mysimba-endnu-et-laegemiddel-til-overvaegt-med-begraenset-plads-i-behandlingen
Forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Sundhedsstyrelsen sender i dag en ny national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens i høring.

Op mod 90 % af alle mennesker med demens bliver på et tidspunkt i løbet af deres sygdomsforløb ramt af både psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Der kan typisk være tale om aggressiv, ophidset og urolig adfærd (agitation), irritabilitet, angst, depression, manglende initiativ og motivation (apati) og eufori samt psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.

Der kan være flere årsager til, at sygdomsforløbet udvikler sig sådan, og både biologiske, psykologiske og sociale aspekter kan have betydning.

Samlet set kan symptomerne ofte føre til, at personen med demens og hans eller hendes pårørende vil opleve, at deres livskvalitet bliver forringet. Adfærdsmæssige og psykiske symptomer er desuden med til at øge kompleksiteten i pleje, omsorg og behandling.

”Det er vigtigt at forsøge at undgå at behandle adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens med antipsykotisk medicin. Det handler i stedet om at forsøge at forebygge at adfærden opstår. Hvis borgeren udviser adfærdsmæssige eller psykiske symptomer, er det vigtigt at personalet forsøger at finde ind til de ubehag eller udækkede behov, som adfærden kan være et udtryk for, og dernæst tilbyde borgeren målrettede indsatser med udgangspunkt i den individuelle borgers præferencer og livshistorie”, siger Sara Louise Friis Rose, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Den nye retningslinje ser bl.a. nærmere på, hvilke psykosociale interventioner, man kan tilbyde personer med demens for at forebygge adfærdsforstyrrelser, det kan for eksempel være superviseret konditionstræning og reminiscensterapi.

Retningslinjen har også set nærmere på anvendelsen af udvalgte lægemidler til personer med demens og adfærdsforstyrrelser. Fx frarådes det at anvende anden generations antipsykotika til behandling af aggressiv eller psykotisk adfærd hos personer med demens, hvilket understøtter de gældende retningslinjer på området.

Retningslinjen er i høring frem til den 14. september 2018.

Se høringsudgaven på høringsportalen

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsforstyrrelser-hos-personer-med-demens
Opdateret vejledning: Sundhedsstyrelsen skal ikke længere give tilladelse til kastration

Det er ikke længere Sundhedsstyrelsen, der giver tilladelse til kastration som led i kønsskifte, og derfor er vejledningen om kønsidentitetsforhold blevet opdateret.

Siden 1. januar 2018 har patienter ikke skulle have Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration som led i kønsskifte. Beslutningen træffes nu som udgangspunkt af den ansvarlige speciallæge sammen med patienten efter faglig drøftelse med de øvrige speciallæger og fagpersoner. 

Ved kastration forstås et indgreb, hvor testikler eller æggestokke fjernes eller varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte kan foretages, når personen oplever kønsligt ubehag og derfor har et ønske om kønsmodificerende behandling.

Opdateringen af vejledningen sker alene som følge af de nye regler om kastration, og formålene med vejledningen er derfor de samme. Som noget nyt udgives vejledningen nu også i en engelsk udgave.

”Med udgivelsen af vejledningen i 2017 fik vi sat nogle nye rammer for den sundhedsfaglige udvikling på området, da vi bl.a. pegede på, at behandlingsforløbet bør forankres i de somatiske specialer og understregede vigtigheden af det tværfaglige teamsamarbejde. Opdateringen af vejledningen ændrer altså ikke på vores ønsker og krav til behandlingen,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og tilføjer: 

”Samtidig håber vi, at den nye engelske udgave kan få budskabet endnu bredere ud til både patienter og sundhedsprofessionelle og på den måde skubbe yderligere på den faglige udvikling af området.”

Udover at få flyttet forankringen af det sundhedsfaglige team fra psykiatrien til de somatiske specialer har vejledningen og styrelsen i sit arbejde også fokus på ventetider, kvalitet i behandlingen, adgang til tilbud, herunder geografisk nærhed mv. 

”Vi ved, at der kan gå tid, før patienterne kan mærke effekten af en ny vejledning, fordi den først skal implementeres ude i sundhedsvæsenet. Derfor arbejder vi også på at flytte området i den rigtige retning gennem løbende dialog med regioner, fagfolk og selvfølgelig patienter og pårørende”, slutter Søren Brostrøm som samtidig understreger, at der også er tale om et nødvendigt kulturskift i sundhedsvæsenets tilgang til kønsidentitetsforhold

Den opdaterede vejledning erstatter den tidligere vejledning nr. 9921 af 22. september 2017 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/opdateret-vejledning-sundhedsstyrelsen-skal-ikke-laengere-give-tilladelse-til-kastration
Supplerende indberetninger til de maksimale ventetider for juni 2018

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter der valgte at vente længere på en tid til at blive udredt eller behandlet på deres primære sygehus. Undersøgelsen er foretaget blandt patienter med udvalgte, tidskritiske kræftformer. I alt har 14 patienter valgt at vente i juni måned.

Sundhedsministeren har besluttet, at regionerne inden for udvalgte kræftformer skal melde ind til Sundhedsstyrelsen, hvor mange patienter der valgte at vente længere på en tid til udredning eller behandling på deres primære sygehus, i stedet for at tage imod et tilbud på et andet sygehus.

Sundhedsstyrelsen har modtaget 14 supplerende indberetninger fra regionerne for juni 2018. De fordeler sig sådan:

 

Kræft i bugspytkirtlen

Lungekræft

 

Ventetid til operation efter afsluttet udredning

Ventetid til udredning ved mistanke om kræft

Ventetid til operation fra afsluttet udredning

Region Hovedstaden

9

-

-

Region Syddanmark

3

-

-

Region Midtjylland

2

-

-

Årsagen til den ekstra ventetid i Region Hovedstaden er stadig kapacitetsudfordringer i form af mangel på operationssygeplejersker. Regionen har tidligere meddelt, at de forventer, at kapaciteten vil blive øget til efteråret.

Regionerne har derudover oplyst, at de fortsat arbejder på at gøre det nationale samarbejde mere smidigt, blandt andet ved at udarbejde fælles retningslinjer for forundersøgelser ved operationer ved kræft i bugspytkirtlen. Fælles retningslinjer på tværs af regionerne vil betyde, at regionerne hurtigere kan hjælpe hinanden, hvis der er  kapacitetsproblemer i en region. 

Om de supplerende indberetninger

Sundhedsministeren indførte fra den 1. oktober 2017 en supplerende indberetningspligt til de maksimale ventetider. Med de supplerende indberetninger oplyser regionerne om tilfælde for udvalgte kræftformer, hvor patienter har valgt at vente længere end de maksimale ventetider foreskriver. Modsat indberetninger vedrørende de maksimale ventetider, er der ikke tale om lovoverskridelser ved supplerende indberetninger.

Se oversigten over de supplerende indberetninger

 

 

 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/supplerende-indberetninger-til-de-maksimale-ventetider-for-juni-2018
Maksimale ventetider for juni 2018

Den manglende overholdelse af de maksimale ventetider for juni 2018 fordeler sig sådan:

  • 1 hændelse vedrørende kræftsygdom i Region Hovedstaden
  • 1 hændelse vedrørende kræftsygdom i Region Midtjylland
  • 2 hændelser vedrørende kræftsygdom i Region Nordjylland

Region Hovedstaden har oplyst, at overskridelsen vedrører en patient, som skulle udredes for kræft. Patienten ventede på udredning 1 dag for længe. Overskridelsen skyldes en fejlbooking. Region Hovedstaden har oplyst, at de har indskærpet arbejdsgangene overfor personalet.

Region Midtjylland har oplyst, at overskridelsen vedrører en patient, som skulle udredes for kræft. Patienten ventede på udredning 10 dage for længe. Overskridelsen skyldes, at tolkebureauet aflyste deres aftale, hvorefter regionen ikke kunne skaffe en tolk rettidigt. Regionen har oplyst, at hospitalsledelsen har anbefalet, at den regionale aftale med det anvendte tolkebureau bliver revideret for at forhindre lignende problemer.

Region Nordjylland har oplyst, de to overskridelser vedrører patienter, der skulle udredes for kræft. Patienterne ventede henholdsvis 2 og 3 dage for længe. Overskridelsen skyldes kapacitetsproblemer på det pågældende hospital, og at patienterne ikke fik tilbudt udredning på et andet hospital. Region Nordjylland har oplyst, at ledelsen på den radiologiske afdeling sikrer, at de korrekte procedurer vedrørende visitation og booking af undersøgelser bliver overholdt fremover.

 

Om de maksimale ventetider

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. marts 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Se oversigten over maksimale ventetider

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/maksimale-ventetider-for-juni-2018
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net