Skadebogen
 
 
RSS-feed
Kan vi mindske den sociale ulighed i type 2-diabetes?

Kommuner kan nu søge midler til at afprøve nye anbefalinger for målrettet opsporing af type 2-diabetes. Formålet er, at personer med høj risiko for at udvikle diabetes hurtigere bliver diagnosticeret.

Der er en betydelig ulighed i sundhed knyttet til type 2-diabetes. Sygdommen rammer oftere personer med kort uddannelse end personer med mellemlang og lang uddannelse, ligesom mennesker med kort uddannelse i gennemsnit diagnosticeres fem år senere end dem med lang uddannelse. De højtuddannede har også lavere risiko for at udvikle senkomplikationer og for tidlig død. 

Hvis diabetes ikke bliver opdaget i tide, kan der opstå skader på forskellige organer, såsom øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar. Bliver den til gengæld opsporet og behandlet i rette tid, vil patienten have langt mindre risiko for  følgesygdomme, og uden følgesygdomme kan man leve næsten lige så længe som folk uden diabetes.

Forskellene i forekomsten af type 2-diabetes og udvikling af senkomplikationer kan skyldes, at de særligt udsatte personer ikke er opmærksomme på risikofaktorer og symptomer eller ikke har tilstrækkelige ressourcer til at prioritere deres egen behandling og rehabilitering på grund af andre udfordringer i hverdagen. Der er derfor behov for en målrettet indsats, hvor man specifikt arbejder med at opspore type 2-diabetes blandt særligt sårbare personer.  

”Vi håber, at den målrettede opsporing kan være med til at understøtte en rettidig opsporing af type 2-diabetes og dermed nedsætte risikoen for at udvikle følgesygdomme og mindske den sociale ulighed i konsekvenserne af diabetes,” siger Kirsten Hansen, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Spørgeskema og samtale

Den målrettede opsporing skal tage udgangspunkt i nye anbefalinger, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra en arbejdsgruppe. 

”Vi anbefaler blandt andet, at kommunerne bruger et valideret spørgeskema om risikoen for type 2-diabetes, som borgeren svarer på i forbindelse med en samtale med sundhedspersonalet. Spørgeskemaet kan aldrig stå alene, men skal suppleres af en samtale og kontakt med borgeren, og det er vigtigt, at der foretages en helhedsvurdering,” siger Kirsten Hansen fra Sundhedsstyrelsen. 

Indsatsen skal finde sted der, hvor de udsatte borgere befinder sig, fx på bosteder, i udsatte boligområder eller på arbejdspladser. Hvis det vurderes, at borgeren er i høj risiko for at udvikle diabetes, bliver man opfordret til at gå til sin praktiserende læge, som stiller den eventuelle diagnose, og som kan henvise til forebyggelsestilbud i kommunen. 

Puljen bliver udmøntet som en del af Den nationale diabeteshandlingsplan, hvor der er afsat 7,0 mio. kr. til målrettet opsporing af type 2-diabetes i kommunerne.

Link: Information om puljen, kriterier og krav til ansøgere
Link: Anbefalinger for målrettet opsporing af type 2-diabetes i kommunerne

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/kan-vi-mindske-den-sociale-ulighed-i-type-2-diabetes
Brug blod med omtanke – ny opdateret retningslinje om blodtransfusioner

Donorblod bliver brugt til en række patientgrupper, og kan redde liv for alvorligt syge mennesker.  Samtidig viser ny forskning, at blodtransfusion har begrænset effekt for nogle patienter og at bivirkningerne er større end tidligere antaget.

”Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på at bruge blod med omtanke, og sikre, at det kun sker der, hvor det er absolut nødvendigt”, siger Maria Herlev Ahrenfeldt, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen nu opdaterer den nationale kliniske retningslinje om indikation for transfusion med blodkomponenter er, at arbejdsgruppen vurderede, at der var kommet ny forskningsbaseret viden på området, der taler for en revision. Med opdateringen af retningslinjen er der fundet nye studier, og retningslinjen hviler nu på et mere solidt evidensgrundlag. 

Det helt grundlæggende princip i retningslinjen er fortsat, at sygehusene i forhold til en lang række patienter skal være mere tilbageholdende med at give blodtransfusioner. Nyere forskning viser, at mindre brug af blod fører til et fald i dødeligheden og mindsker antallet af komplikationer til blodtransfusion. Der er derfor også kommet en ny anbefaling for en mere restriktiv transfusionsstrategi til ældre personer med kronisk hjertesygdom, som udgør en stor patientgruppe.

Blodtransfusion anses dog generelt for at være en sikker behandling, men skal målrettes de rette patienter.

Formålet med retningslinjen er at give vidensbaserede nationale anbefalinger for blodtransfusion.

Se retningslinjen NKR: Indikation for transfusion med blodkomponenter

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/brug-blod-med-omtanke-ny-opdateret-retningslinje-om-blodtransfusioner
Nu kan du få besøg af værdigheds_rejseholdet

Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og private plejeenheder til at ansøge om et forløb med værdighedsrejseholdet, der skal understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen.

Kommuner og private plejeenheder (plejebolig/hjemmepleje) kan nu ansøge om at få besøg af Videnscenterets rejsehold. Rejseholdet skal være med til at sikre værdighed i ældreplejen gennem kompetenceudvikling og rådgivning af plejepersonalet. 

”Vores mål er, at rejseholdet skal bidrage positivt til at sikre mere værdighed i ældreplejen med afsæt i de behov og udfordringer, kommunerne og de enkelte plejeenheder oplever. Et besøg af rejseholdet kan styrke samarbejdet om og kompetencer til at tænke værdighed ind i det daglige arbejde. ” siger Mads Biering la Cour, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen og daglig leder af Videnscenter for værdig ældrepleje. 

Videnscenter for værdig ældrepleje arbejder med afsæt i seks værdier: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring, en værdig død og pårørende. Kommunerne har mulighed for at tilpasse rejseholdsforløbet, så der bliver arbejdet med det eller de temaer, der er mest aktuelt hos dem.  

Rejseholdsforløbene tager afsæt i metodiske og læringsmæssige erfaringer fra arbejdet med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. I et rejseholdsforløb vil værdighedskonsulenterne bringe kommunens eksisterende viden om selvbestemmelse, livskvalitet og værdighed på plejeenheden i spil, og de vil fokusere på at skabe positive forandringer i det daglige arbejde. Læringsforløbene vil foregå tæt på det daglige arbejde, så den nye viden nemt kan overføres til praksis. Rejseholdet arbejder med såkaldt aktionslæring, hvor læringen foregår igennem læringssamtaler, fælles refleksion og supervision, eksperimenter og handlinger i praksis – suppleret med undervisning, hvis der er behov for det. 

Puljen er en del af satspuljeaftalen 2018-2021, hvor der blev afsat midler til etableringen af Videnscenter for værdig ældrepleje. Videnscenteret skal have fokus på at sikre og understøtte ældre og deres pårørende en værdig ældrepleje. 

Læs mere om puljen her

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/nu-kan-du-faa-besoeg-af-vaerdighedsrejseholdet
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme og deres familier har behov for lindring og støtte

Børn med livstruende og livsbegrænsende sygdomme og deres familier har behov for lindring og støtte i løbet af det svære sygdomsforløb. Evalueringer af de fem regionale udgående teams, Lukashuset Børne- og Ungehospice og det støttende tilbud FamilieFOKUS i Region Midtjylland viser, at børnene og deres familier er meget tilfredse med de indsatser, de får.   

Et barn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom har brug for lindring og støtte i sygdomsforløbet og ved livets afslutning. Når et barn er livstruende sygt, rammer det også forældre og søskende. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om hele familiens særlige behov for støtte og omsorg i den svære tid. Børn med livstruende sygdom har forskellige sygdomme og ofte komplekse forløb, som kan ændre sig pludseligt og ofte. Det betyder, at det enkelte barns og den enkelte families behov vil variere gennem sygdomsforløbet. 

"Evalueringer af de tre tilbud viser, at familierne er yderst tilfredse og taknemmelige for den støtte og lindring, de har fået enten fra de hospitalsbaserede regionale teams, Lukashuset eller FamilieFOKUS. Familierne værdsætter fagpersonernes høje faglighed, dedikation, menneskelige kompetencer og evner til at vide, hvilken type af hjælp og indsatser lige præcis deres familie har brug for. Samtidig viser evalueringerne, at der er brug for at sikre, at alle tilbuddene er tilstrækkeligt bemandet med de forskellige faggrupper, som dækker alle relevante aspekter af palliative indsatser", siger Cecilie Iuul, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen.

I alle regioner tager et palliativt team ud til familier med børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende sygdom. Et palliativt team smertelindrer og hjælper barnet gennem hele sygdomsforløbet og i den sidste tid, og samtidig støtter det forældre og søskende, også i tiden efter barnets død. De palliative teams tager sig af børn, der ligger på et hospital og børn, der er i eget hjem eller på institution. De palliative teams består af specialuddannet personale fra sygehuset, som arbejder tæt sammen med hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge. 

For meget syge børn og deres familier vil et ophold på Lukashuset Børne- og Ungehospice i nogle tilfælde også kunne give den nødvendige tryghed og sammenhæng. Enten undervejs i sygdomsforløbet, hvor familien kan have brug for aflastning, eller når afslut¬ningen på barnets liv er nær. Et børnehospice tilbyder en specialiseret indsats til barnet samt til forældre og søskende, og her er alle fagpersoner samlet på ét sted for at sikre sammenhæng og en tværfaglig specialiseret palliativ indsats. 

Familierne kan også have behov for en kort pause fra hverdagen. I tilbuddet FamilieFOKUS i Region Midtjylland kan familierne eksempelvis få psykosocial støtte fra fagpersoner til, hvordan et barn med livstruende sygdom håndteres i hverdagen, eller søskende kan støttes ved forskellige aktiviteter. FamilieFOKUS giver enten familierne støtte i eget hjem eller et pusterum i nye omgivelser væk fra hjemmet.
Evalueringerne viser også, at der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem de tre tilbud, da der er store muligheder for, at de kan supplere hinanden i forhold til indsatsen over for barnet/den unge og familierne. Samarbejdet kan også styrkes ved at udbrede kendskabet tilbuddene imellem samt ved at afklare rolle- og ansvarsfordelingen.

Evaluering af de fem hospitalsbaserede regionale teams

Erfaringsopsamling for Lukashuset og FamilieFOKUS

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/boern-og-unge-med-livstruende-og-livsbegraensende-sygdomme-og-deres-familier-har-behov-for-lindring-og-stoette
Bedre hjælp til mennesker med sjældne sygdomme

Sundhedsstyrelsen har udgivet en statusrapport vedrørende mennesker med sjældne sygdomme. Den store udfordring for sundhedsvæsenet i dag er at sikre, at der er sammenhæng, og koordination for dem på tværs af sygehusvæsenet og sektorer. Statusrapporten kommer derfor med anbefalinger til, hvordan patienterne kan få nogle bedre forløb.

Indsatsen skal koordineres

Anbefalingerne går overordnet på at forbedre patientforløbene, udvikle gode overgange, når børnene bliver unge og voksne, styrke det tværsektorielle samarbejde og forenkle forløbet i kommunerne.
Forældre til børn med handicap, og unge og voksne med sjældne sygdomme kan nemlig opleve, at den indsats, de får i hospitalsvæsenet og kommunen, er usammenhængende og ukoordineret.

”Det er en ofte livslang udfordring at have en sjælden sygdom, både for den enkelte patient, de pårørende, og for sundhedsvæsenet, fordi der er mange indsatser, der skal spille sammen. Patienterne fortæller om, at de ofte selv skal stå for at skabe kontakten på tværs af de mange afdelinger og kommune, som er involveret i deres sygdom,” siger speciallæge i samfundsmedicin Jan Utzon fra Sundhedsstyrelsen. 

Rapporten indeholder derfor en anbefaling om at styrke sammenhængen ved blandt andet at etablere én indgang og udgang til kommunen.  

Patienterne kan tage styringen

Statusrapporten anbefaler også at styrke patient empowerment: altså at støtte patienten, som så selv i højere grad kan at tage autoriteten og kontrollen over eget liv.

”De mange forskellige kontakter stiller store krav til patienters og pårørendes egen evne til koordination og overblik. Her kan forskellige former for patientuddannelse og erfaringer fra andre i samme situation spille en stor rolle, da patienterne har behov for at mødes med andre i samme situation for at hente støtte, udveksle erfaringer og praktisk viden,” siger Jan Utzon

Det internationale samarbejde skal gøre få til flere

Det internationale samarbejde på tværs af landegrænser er forbundet med stor værdi, fordi antallet af patienter med sjældne sygdomme i de enkelte lande er så få, og statusrapporten anbefaler at øge Danmarks deltagelse i internationale samarbejde de kommende år på nordisk og europæisk plan:  

”Der er ofte meget få andre med en tilsvarende sjælden sygdom i Danmark. Derfor er det internationale samarbejde vigtigt for fagpersoner, så der kan komme stort nok vidensgrundlag til at behandle sygdommene bedst muligt,” siger Jan Utzon

Der er planlagt en systematisk opfølgning på implementeringen af statusrapporten og en ny statusevaluering i 2021.

Rapporten: National strategi for sjældne sygdomme - Statusevaluering og anbefalinger til den fremtidige indsats (2018)

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/bedre-hjaelp-til-mennesker-med-sjaeldne-sygdomme
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net