Skadebogen
 
 
RSS-feed
Ny retningslinje skal hjælpe medarbejdere, der yder pleje og omsorg til personer med demens

Sundhedsstyrelsen udgiver en national klinisk retningslinje med ti anbefalinger inden for forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens. Hovedfokus i anbefalingerne er, at forebyggelse og behandling af personer med demens skal tilrettelægges individuelt, og at man generelt skal undgå at bruge antipsykotisk medicin.

Op mod 90 % af alle mennesker med demens bliver på et tidspunkt i løbet af deres sygdomsforløb ramt af både psykiske og adfærdsmæssige symptomer (BPSD – Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia). Der kan typisk være tale om aggressiv, ophidset og urolig adfærd, irritabilitet, angst, depression, manglende initiativ og motivation samt psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.

Der kan være flere årsager til, at sygdomsforløbet udvikler sig sådan, og både biologiske, psykologiske og sociale aspekter kan have betydning.

”Arbejdet med både forebyggelse og behandling af personer med demens kan være vanskeligt at håndtere i praksis. Retningslinjen slår fast, at det er vigtigt at forsøge at undgå at behandle adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos mennesker med demens med antipsykotisk medicin. Det handler i stedet om at forsøge at forebygge, at adfærden opstår,” siger Sara Louise Friis Rose, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen og tilføjer:

”Hvis borgeren udviser adfærdsmæssige eller psykiske symptomer, er det vigtigt, at medarbejderne forsøger at finde ind til de ubehag eller udækkede behov, som adfærden kan være et udtryk for, og dernæst tilbyde borgeren målrettede indsatser med udgangspunkt i den enkeltes præferencer, behov og livshistorie.”

Retningslinjen lægger vægt på, at ikke-medicinsk behandling er førstevalget i forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige symptomer. I stedet skal behandlingen tage udgangspunkt i den enkeltes behov, en såkaldt personcentreret omsorg, og det er naturligvis vigtigt, at medarbejderne kender til principperne ved sådan en tilgang. Samtidig kommer anbefalingerne ind på andre socialpædagogiske tiltag, som for eksempel erindrings- og musikterapi. 

Retningslinjen indeholder også en stærk anbefaling imod at bruge antipsykotika til behandling af aggressiv eller psykotisk adfærd hos personer med demens. Den anbefaling er i tråd med de gældende retningslinjer og vejledninger på området og påpeger samtidig, at det efter nøje overvejelse kan være relevant at bruge antipsykotika i de særlige tilfælde, hvor den enkelte er svært forpint eller til fare for sig

Se retningslinjen: NKR: Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/ny-retningslinje-skal-hjaelpe-medarbejdere,-der-yder-pleje-og-omsorg-til-personer-med-demens
Model for målrettet pleje øger livskvaliteten hos plejehjemsbeboere med demens

736 plejehjemsbeboere med demens i fem kommuner har fra januar 2017 – maj 2018 fået pleje efter en ny model. Evalueringen viser, at modellen har forbedret beboernes livskvalitet væsentligt.  

Den nye model bygger på en særlig metode til at målrette plejen af beboere med demens og adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Samlet bliver symptomerne kaldt for BPSD, som står for Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia. Symptomerne er ofte et udtryk for, at beboeren ikke trives og kan for eksempel være apati, nedtrykthed, aggressioner, angst og søvnforstyrrelser.

Formålet med at afprøve modellen var at forbedre trivslen for beboerne ved at mindske deres BPSD-symptomer, og det er lykkes. 

”Vi er rigtig glade for, at resultaterne så tydeligt viser, at det systematiske arbejde med modellen er med til at mindske beboernes BPSD-symptomer og øge deres trivsel og livskvalitet. Det tyder på, at der er et stort potentiale for at forbedre livskvaliteten for beboere, der har disse symptomer. Vi håber, at mange kommuner vil tage modellen til sig og arbejde på den her måde,” siger sektionsleder Sara Louise Friis Rose. 

Beboernes BPSD-symptomer er reduceret med godt 40 procent. Reduktionen er sket både for beboere med diagnosticeret demens og for beboere uden en demensdiagnose. Den positive udvikling ses også i medarbejdernes svar om de trivselsforbedringer, de har observeret hos beboerne.

Evalueringen viser samtidig, at medarbejderne er blevet bedre til at opdage, om beboerne mistrives, og for eksempel har indadvendt adfærd, ligesom de er blevet mere opmærksomme på, om beboerne får uhensigtsmæssig eller unødvendig medicin, har infektioner eller smerter. Modellens systematiske tilgang har også betydet, at der har været en tidligere opsporing af symptomer og en øget mulighed for at forebygge symptomer hos beboerne. 

Forbedret arbejdsmiljø og øget jobtilfredshed   

Et kerneelement i modellen er, at der løbende bliver holdt en BPSD-konference om hver beboer. Her drøfter medarbejdere og leder den enkelte beboers BPSD-symptomer og de mulige årsager, hvorefter man i fællesskab beslutter, hvilken målrettet indsats der er behov for.  

Evalueringen viser, at deltagelsen i projektet også har haft positive virkninger på medarbejderne. De har blandt andet fået styrket deres faglige kvalifikationer, øget deres interne videndeling, fået et fælles sprog og er blevet bedre til at samarbejde tværfagligt. 

”BPSD-modellens systematik og det planlagte fælles refleksionsrum i form af BPSD-konferencer har skabt en mulighed for, at medarbejderne kan omsætte og bruge deres eksisterende viden til at skabe mere trivsel hos beboerne,” fortæller sektionsleder Sara Louise Friis Rose. 

Medarbejderne giver udtryk for, at den øgede trivsel og livskvalitet, som de oplever hos beboerne, også har positiv betydning for deres arbejdsglæde. 

Tre af de deltagende kommuner planlægger at fortsætte arbejdet med BPSD-modellen, mens de øvrige to kommuner vil videreføre udvalgte elementer fra modellen. 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/model-for-maalrettet-pleje-oeger-livskvaliteten-hos-plejehjemsbeboere-med-demens
Borgere med diabetes bør vurderes efter samme model

Kommuner kan søge om midler til at afprøve Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om, hvordan kommunerne kan vurdere behov for rehabilitering hos borgere med diabetes og andre kroniske sygdomme.

Når en borger får konstateret type 2-diabetes eller en anden kronisk sygdom, bliver borgeren henvist til en afklarende samtale i kommunen. Her vurderer den sundhedsprofessionelle i kommunen, hvad borgerens behov for rehabilitering er og tilrettelægger et individuelt forløb i samarbejde med borgeren. 

Kommunerne bruger i dag forskellige tilgange til at vurdere, hvilke behov for rehabilitering borgerne med diabetes har, og det skal de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ændre på. 

”Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger skal støttede sundhedsprofessionelle i kommunerne i at anvende en systematisk og ensartet tilgang til at vurdere, hvilke former for sundhedstilbud, borgeren har brug for, så de i samarbejde med den enkelte borger med diabetes eller anden kronisk sygdom kan træffe en fælles beslutning om, hvordan rehabiliteringen bedst tilpasses borgerens behov”, siger Kirsten Hansen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Formålet med puljen er at give kommuner mulighed for at afprøve Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til at styrke behovsvurderingen af rehabilitering. Kommunerne vil indsamle data vedrørende deres erfaringer med afprøvningen, som skal medvirke til at udvikle kvaliteten i behovsvurderingen.

I anbefalingerne bliver de overordnede principper for behovsvurdering i den afklarende samtale beskrevet. Anbefalingerne indeholder derudover en skabelon for, hvordan samtalens form og indhold kan opbygges. 

Puljen bliver udmøntet som en del af Den Nationale Diabeteshandlingsplan, som regeringen og satspuljepartierne blev enige om i efteråret 2017. Handlingsplanen indeholder i alt 12 initiativer, som skal styrke indsatsen på diabetesområdet. I alt er der afsat 8 mio. kr. til et initiativ om behovsvurdering. Heraf går 0,5 mio. kr. til, at Sundhedsstyrelsen udvikler anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale i kommunerne. Til afprøvning og implementering af anbefalingerne er der afsat 7 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til evaluering af projekterne. 

Information om puljen, kriterierne og krav til ansøgningen og ansøgere

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

 

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/borgere-med-diabetes-boer-vurderes-efter-samme-model
Samarbejdet om patienter med diabetes skal styrkes

Kommuner, regioner og almen praksis kan nu søge midler til at afprøve modeller, der kan styrke samarbejdet om patienter med diabetes, så de får den bedst mulige behandling

Mange patienter med diabetes har forløb i både hospital, kommune og almen praksis. Mange aktører er således involveret i patienternes forløb, og det kan skabe uklarhed om, hvilke indsatser, der varetages af andre og risiko for, at patienterne ikke modtager tilbud, som de kunne have gavn af. 

Derfor er der behov for at styrke samarbejdet i anvendelse og deling af data om patienterne mellem relevante aktører i sundhedsvæsenet, både i forbindelse med behandling, rehabilitering eller forebyggende indsatser. Det samarbejde kan kommuner, regioner og almen praksis nu søge midler til. Med udgangspunkt i datadrevet kvalitetsudvikling skal pengene styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre en optimal behandling og ensartet kvalitet i hele landet. 

Projekterne kan baseres på data, der er om personer med diabetes fx PRO-data eller data fra Dansk Voksen Diabetes Database.

Puljen bliver udmøntet som en del af Den Nationale Diabeteshandlingsplan, som regeringen og satspuljepartierne blev enige om i efteråret 2017. Handlingsplanen indeholder i alt 12 initiativer, som skal styrke indsatsen på diabetesområdet. I alt er der afsat 9,5 mio. kr. til denne pulje. Derudover er der afsat 0,5 mio. kr. til en evaluering af de valgte samarbejdsmodeller. 

Information om puljen kriterierne og krav til ansøgningen og ansøgere

Puljeopslag 

Ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema

http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/samarbejdet-om-patienter-med-diabetes-skal-styrkes
Flere danskere ryger

For første gang i 20 år er andelen af danskere, der ryger, steget. Det viser nye tal for danskernes rygevaner. 

I dag ryger 23 procent af den voksne befolkning. Det er en stigning siden 2016, hvor 21 procent røg. Det viser nye tal fra den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner fra Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen. 

De seneste seks år har der ikke været nogen ændring i andelen af danskere, der ryger, og at tallene nu for første gang i 20 år er steget, vækker stor bekymring hos sundhedsorganisationerne.  

”Vi skal se med stor alvor på den stigning, som undersøgelsen viser. Vi ved, at rygning har fatale konsekvenser, både menneskeligt og for vores samfund, og der skal flere indsatser til for at vende den triste udvikling: Markant højere tobakspriser, miljøer uden røg og tobakken skal gemmes væk, så den ikke frister. I Lungeforeningen ved vi også, at det virker, når personer, der ryger, indgår aftaler om rygestop i de helt nære relationer mellem ægtefæller, kollegaer og venner. Chancen for at blive røgfri er også op til fem gange større, hvis man får professionel hjælp i forbindelse med sit rygestop”, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Flere opfordres til rygestop

Hvis færre danskere skal ryge i fremtiden, er der brug for flere effektive rygestoptilbud, regler og rammer, der gør det sværere at begynde at ryge.

Derfor er det positivt, at undersøgelsen viser, at flere bliver opfordret til et rygestop af deres tandlæge, læge, på hospitalet eller i kommunen.  Opfordringen skal dog gå hånd i hånd med en henvisning direkte til de kommunale rygestoptilbud. Og der skal flere henvisninger til.

”Vi er rigtig glade for, at undersøgelsen peger på, at sundhedspersonalet tager et større ansvar, når det handler om at bekæmpe rygning og rygningens skadelige konsekvenser. Vi ved nemlig, at opfordring til rygestop fra sundhedspersonale motiverer til at stoppe med at ryge! Men der er langt igen. Ca. 635.000 personer, der ryger, ønsker at stoppe med at ryge, og vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at de ved, hvor de kan få den bedste mulige hjælp, nemlig i kommunerne”, siger Niels Sandø, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Rygning er årsag til 13.600 årlige dødsfald, og den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Rygning er samtidig den vigtigste årsag til ulighed i sundhed, og en stærkt medvirkende årsag til at danskerne lever kortere end deres europæiske naboer. 

Se alle tallene her

Om undersøgelsen

Hvert år undersøger Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen danskernes rygevaner. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskerne i forhold til alder, køn, region og uddannelse. I alt har 5.017 danskere deltaget i undersøgelsen. Dataindsamlingen er foretaget af TNS Gallup via deres internetpanel i november 2018.

For yderligere udtalelser, information og baggrund:

Sundhedsstyrelsen
Kontakt pressevagten på 72 22 85 10 eller presse@sst.dk 

Hjerteforeningen

Mads Lind, Seniorkonsulent i afdeling for forebyggelse
mlind@hjerteforeningen.dk, mobil: 51 60 34 14

Kræftens Bekæmpelse
Niels Them Kjær, Projektchef for tobaksforebyggelse
ntk@cancer.dk; mobil 30 38 15 31

Lungeforeningen
Anne Brandt, administrerende direktør
abc@lunge.dk, mobil 22 56 30 92

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2019/flere-danskere-ryger
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net