Skadebogen
 
 
RSS-feed
Antipsykotika bør sjældent bruges til personer med demens

Næsten 20 % af alle personer med demens får antipsykotisk medicin. De får det ofte mod de adfærdsmæssige og psykiske symptomer, som kan opstå, når man lider af demens. Det er på trods af ringe dokumenteret effekt på netop disse symptomer. Til gengæld giver antipsykotika risiko for alvorlige bivirkninger og død.

Størstedelen af personer med demens vil i løbet af deres sygdomsforløb opleve adfærdsmæssige og psykiske symptomer, såkaldte behavioural and psychological symptoms of dementia (BPSD). Symptomerne dækker over bl.a. ophidselse, aggression og vrangforestillinger, og det er særligt den udadreagerende adfærd ved BPSD, der behandles med antipsykotika. 

Men BPSD hos personer med demens bør som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika, lyder anbefalingen i artiklen. Artiklen bygger bl.a. på anbefalinger fra to nationale kliniske retningslinjer, der udgives inden jul, og Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler. 

”Antipsykotika til personer med demens skal kun bruges undtagelsesvis når der er svært pinefulde psykotiske symptomer, eller hvis personen er til fare for sig selv eller andre. Hvis medicinen er nødvendig, skal der bruges lavest mulig dosis i kortest mulig tid ”, siger Casper Larsen, farmaceut og medforfatter på artiklen.

Fokus på årsager til BPSD og ikke-medicinske tiltag

BPSD opstår ofte, når personen ikke får opfyldt basale behov, for eksempel ikke spiser nok, ikke sover godt, eller når der sker ændringer i de nærmeste omgivelser. Der bør derfor være et fokus på at håndtere eventuelle udløsende årsager til BPSD, før der udskrives antipsykotisk medicin. En anbefaling er desuden, at ikke-medicinske tiltag som personlig omsorg, konditionstræning og musikterapi bliver afprøvet. 

Antipsykotika skal bruges med omtanke

Antipsykotisk medicin kan være nødvendig i særlige tilfælde. Det gælder fx for personer med demens med svært pinefulde psykotiske symptomer, eller hvis personen er til fare for sig selv eller andre. Hvis medicinen er nødvendig, skal der bruges lavest mulig dosis i kortest mulig tid.    

I månedsbladet Rationel Farmakoterapi, der er rettet mod læger, kan du læse mere om evidensen for effekt af og bivirkninger til antipsykotisk medicin, samt hvordan adfærdsmæssige og psykiske symptomer håndteres hos personer med demens.

Artiklen: Behandling med antipsykotisk medicin er sjældent indiceret til personer med demens


Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

 
http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/antipsykotika-boer-sjaeldent-bruges-til-personer-med-demens
Kom med til konference om variationer i kønskarakteristika

Hvilke udfordringer oplever mennesker med variationer i kønskarakteristika? Hvordan er det at være pårørende? Og hvordan kan vi sikre en god behandling i sundhedsvæsenet? 

De spørgsmål er i fokus, når Sundhedsstyrelsen den 30. januar 2019 holder en international konference om den sundhedsfaglige indsats ved variationer i kønskarakteristika. 

”Formålet med konferencen er at skabe øget åbenhed og viden om de udfordringer, som mennesker med variation i kønskarakteristika oplever. Vi håber, at konferencen kan være med til at fremme dialogen mellem fagfolk og mellem både kritiske og tilfredse patienter, forældre og interesseorganisationer", siger Helene Probst, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen. 

Konferencens program indeholder en blanding af oplæg, fælles drøftelser og paneldebat. Vi får blandt andet besøg af patienter og pårørende, som fortæller om livet med variationer i kønskarakteristika og deres møde med sundhedsvæsenet.

Derudover vil den hollandske læge Dr. Kreukels præsentere fund fra det såkaldte DSD-LIFE-projekt og studier omkring seksualitet og de forskellige tilstande inden for variationer i kønskarakteristika, og en dansk læge deler ud af sine erfaringer fra arbejdet med børn med variationer i kønskarakteristika og fortæller om det nyeste inden for behandling i Danmark. Forsker og læge Syed Fasial Ahmed vil desuden fortælle om den historiske udvikling på området og om sine erfaringer i både det kliniske arbejde i Skotland og fra sine forskningsprojekter på området.

Vi håber på en bred deltagerkreds og blandt de inviterede er blandt andre relevante fagfolk og de patientforeninger, der repræsenterer personer og forældre til personer med de medfødte tilstande, der medfører variationer i kønskarakteristika.

Praktisk information 

Konferencen finder sted onsdag den 30. januar fra kl. 12-17 i WHO’s lokaler på Østerbro i København. 

Tilmelding foregår via link på konferencehjemmesiden

Der vil være oplæg på dansk og engelsk (simultantolkes til dansk). Programmet opdateres løbende, og du kan se den fulde version her

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/kom-med-til-konference-om-variationer-i-koenskarakteristika
IRF Månedsblad: Interaktion mellem oral fluconazol og en række lægemidler som typisk anvendes af patienter med type 2-diabetes

Genitale svampeinfektioner forekommer hyppigt hos patienter med type 2-diabetes. Risikoen for dette stiger, hvis der anvendes SGLT-2-hæmmere, som er orale antidiabetika. Behandlingen af genitale svampeinfektioner foregår primært ved lokalbehandling. Hvis det bliver nødvendigt at behandle med oral fluconazol, skal man være opmærksom på interaktioner med en række lægemidler, som ofte anvendes af patienter med type 2-diabetes, så som visse statiner, warfarin, sulfonylurinstoffer og calciumantagonister.

Læs artiklen

Læs månedsbladet, december

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/irf-maanedsblad-interaktion-mellem-oral-fluconazol-og-en-raekke-laegemidler-som-typisk-anvendes-af-patienter-med-type-2-diabetes
Børn og unge med ADHD skal behandles ud fra et helhedsorienteret perspektiv

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en opdateret national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år.

Børn og unge med ADHD har typisk vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden, er ofte hyperaktive og handler impulsivt. Lidelsen påvirker både udvikling og trivsel i de unge år og kan have konsekvenser ind i voksenlivet. Formålet med behandlingen af ADHD er både at øge den almene tilstand og trivsel samt at sikre at barnet eller den unge, på trods af en ADHD diagnose, har samme muligheder for en positiv udvikling som sine jævnaldrende. 

Symptomerne på ADHD er ikke nødvendigvis lige synlige i alle sammenhænge. Barnet eller den unge kan agere forskelligt, afhængigt af, hvilken sammenhæng han eller hun befinder sig i, for eksempel om det er hjemme eller i skolen. 

”Derfor er det vigtigt, at man behandler ADHD ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Selvfølgelig skal man have fokus på at få dæmpet symptomerne hos den enkelte, men samtidig er det vigtigt at hjælpe barnet eller den unge til at tackle forskellige situationer i hverdagen. Her kan ikke-medicinsk behandling give nogle rigtig gode værktøjer”, siger Henriette Edemann Callesen, der er projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Valg af behandling foretages på baggrund af en klinisk vurdering af barnet eller den unges funktionsniveau, herunder hvor svært belastet den enkelte er af sine symptomer. 

Er der tale om en mildere grad af ADHD er anbefalingen at prøve ikke-medicinsk behandling i form af psykologiske, pædagogiske eller sociale tiltag. Det kan for eksempel være forældretræning og træning af sociale færdigheder. Sidstnævnte kan blandt andet være tilbud om at barnet blive trænet i at kommunikere og løse konflikter. 

Hvornår skal man overveje medicinsk behandling?

Det afhænger af, hvor svært belastet barnet/den unge er af sin ADHD. Hvis barnet har en væsentlig funktionsnedsættelse, er anbefalingen at afprøve medicin. Er der til gengæld ikke tale om væsentlig funktionsnedsættelse, er det ikke sikkert, at medicinsk behandling vil være det mest optimale. Her skal man derfor tage stilling til, om barnet eller den unge kan have andre symptomer, der taler for at bruge medicin.

Opdateringen af retningslinjen har forbedret det videnskabelige grundlag for de enkelte anbefalinger og afspejler nu den nyeste viden inden for området. Hertil er der bl.a. inkluderet studier fra en nylig udgivet engelsk retningslinje vedrørende ADHD (NICE juni 2018), hvormed det videnskabelige grundlag er samstemt med internationale retningslinjer på området.

Retningslinjen indeholder desuden en opdatering af evidensen for udvalgte medicinske præparater.

Se retningslinjen: NKR: ADHD hos børn og unge

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/boern-og-unge-med-adhd-skal-behandles-ud-fra-et-helhedsorienteret-perspektiv
Færre hjertepatienter venter længe på bypass- og hjerteklapoperationer

Færre hjertepatienter venter 31 dage eller mere på en bypassoperation. På landsplan er andelen faldet fra 21 % til 14 % fra sidste kvartal. For hjerteklapoperationer går det også fremad. Her er andelen af patienter, der venter 45 dage eller mere i dette kvartal faldet til 23 %. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport om overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb i 2. kvartal 2018.

”Der er generelt en positiv udvikling i ventetiderne på bypassoperationer og hjerteklapoperationer i dette kvartal, men i nogle regioner er der dog stadig mange patienter, som venter meget længe på en hjerteoperation. Derfor forventer vi, at regionerne fortsat vil forbedre situationen for de patienter, som venter længe”, fortæller Astrid Nørgaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. 

Rapporten viser også, at der overordnet set er flere hjertepatienter, der har ventet på at blive udredt end i de andre kvartaler. I 2. kvartal 2018 er udredningsretten på landsplan overholdt i knap tre ud af fire af de registrerede forløb (73 %). Der er forskel på regionernes overholdelse af udredningsretten. Regionerne har oplyst, at det blandt andet er problemer med registrering, men også kapacitetsproblemer, der ligger bag de lave tal.

”Det er bekymrende, at regionerne ikke overholder udredningsretten, for der er tale om en lovfæstet ret for patienterne. Derfor forventer vi, at regionerne arbejder målrettet på at overholde udredningsretten”, siger Astrid Nørgaard, der fortæller, at Sundhedsstyrelsen nu også har bedt enkelte regioner om en redegørelse og en handleplan for området.

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet, Opgørelse for 2. kvartal 2018

Om overvågning af hjerteområdet

Sundhedsstyrelsen overvåger, om udredningsretten bliver overholdt for patienter, som er diagnosticeret med hjertesygdomme, samt udviklingen i ventetiderne til invasiv diagnostik og behandling for udvalgte hjertesygdomme. Desuden ser Sundhedsstyrelsen på, om regionerne overholder reglerne for maksimale ventetider for visse tilstande af iskæmiske hjertesygdomme. 

Sundhedsstyrelsen har siden 1. januar 2017 overvåget hjerteområdet ud fra denne nye model, som erstatter den tidligere monitoreringsmodel på området.

http://www.sst.dk/da/nyheder/2018/faerre-hjertepatienter-venter-laenge-paa-bypass-og-hjerteklapoperationer
Webmaster: sve_heiselberg@msn.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net